Blog

  • Luftige scones

    Luftige scones

    Scones er generelt set rigtig lækre, men lige præcis de her scones er noget lidt ud over det sædvanlige. De er nemlig usædvanligt luftige, og samtidig har de en uovertruffen sødme, der gør dem meget velsmagende. Kan man lide scones, er der ingen tvivl om, at man er vild med dem her. Opskriften er nem at gå til, og så er resultatet altid henrykkende. Opskriften er til 6 scones.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 150g mel
    • 50 hel hvede, fine
    • 50g store havregryn
    • 30g nødder og frø (eks. valnødder, mandler, sesamfrø og solsikkekerner)
    • 20g rosiner
    • 20g bagepulver
    • 20g vaniljesukker
    • 20g sukker
    • 2 dl. kærnemælk
    • 10g flydende margarine

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Bland alle de tørre ingredienser
    2. Tilsæt kærnemælk og margarine
    3. Fordel seks store klatter på en bageplade (klistrede klatter)
    4. Bages ved 225 grader i 10 minutter
  • Grove scones

    Grove scones

    Der er nu ikke noget som en lækker scone. Det er vist de færreste, der er i tvivl om det, men mange holder sig fra dem, fordi de er usunde. Her fås et sundere alternativ til den populære scone, der ikke alene er velsmagende, men er det uden at være syndig. Dette er opskriften på lækre, sunde scones, der er nemme at lave og super lækre.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 115g fuldkornsmel
    • 115g mel
    • 50g koldt smør
    • 1 spsk. sukker
    • 2 tsk. bagepulver
    • 1 dl. mælk

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Hæld mel, bagepulver og sukker i en skål og tilsæt smør i tern
    2. Smuldr smørret i melet
    3. Tilføj mælken, der samler dejen, der bliver til en klump
    4. Rul dejen ud med en kagerulle, så den er cirka 1,5 cm tyk og benyt eventuelt et glas, når du deler dejen i et passende antal dele
    5. Bag dem i ovnen på en bageplade med bagepapir ved 225 grader i 10-15 minutter
  • Boller med kanel

    Boller med kanel

    Det behøver ikke at være udfordrende at kaste sig ud i en alternativ opskrift. Det skal der være både tid og plads til, så man fortsat kan udvide sit repertoire og blive dygtigere til at lave mad, men det behøver ikke nødvendigvis at være svært eller indviklet. Her er en opskrift på en lidt alternativ bolle, kanelbollen, der er nem at gå til; og så er man desuden garanteret et fantastisk resultat.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 4 1/2 dl. mælk
    • 6 spsk. smeltet margarine
    • 3 spsk. sukker
    • 50g gær
    • 2 æg
    • 600g mel
    • Kanel

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Bland alle tørre ingredienser
    2. Smelt smørret og tilsæt mælken, indtil blandingen er lunken
    3. Hæld æggene i melblandingen og tilsæt det flydende
    4. Bland dejen
    5. Lad den hæve i cirka 1 time
    6. Del dejen i passende stykker og form stykkerne til små boller
    7. Tryk et hul i midten af hver bolle og lad dem hæve i 30 minutter
    8. Pensl bollerne med smeltet smør og drys med kanel og sukker (noget af smøret vil samle sig i hullet – det gør bare bollerne endnu bedre)
    9. Bag dem i cirka 10 min ved 200 grader

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne fantastiske side: http://anne-laila.blogspot.no/2011/11/enkle-kanelboller.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter – god fornøjelse!

  • Pita brød II

    Pita brød II

    Et lunt pitabrød fyldt med alverdens lækkerier er altid lækkert, og derfor skal der selvfølgelig også være et alternativ til de lidt kedelige versioner af selve pitabrødet, der kan købes i supermarkederne. Her får du opskriften på hjemmelavede pitabrød, der alt andet end nedgraderer den velkendte ret, fyldte pitabrød, hvad enten der er tale om vegetariske, fiske- eller almindelige kødfyldte pitabrød.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 4,5 ml. lunken vand
    • 25g gær
    • 1 spsk. olivenolie
    • 1/2 tsk. salt
    • 10-11 dl. mel

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Opløs gær i lidt vand
    2. Når gæren er opløst, tilsættes det resterende vand, olie og salt
    3. Tilsæt derefter mel og ælt dejen i en foodprocessor, indtil den er glat og pæn
    4. Lad dejen hæve under plastikfolie i cirka 30 minutter
    5. Del dejen i 12-14 lige store dele og rul dem til boller
    6. Lad bollerne hæve et par minutter under plastikfolien i et yderligere et par minutter
    7. Pres bollerne flade og placer dem på et stykke bagepapir på en bageplade
    8. Lad pitabrødene hæve minimum 10 minutter, inden de sættes i ovnen på 250 grader i cirka 9-12 minutter
    9. Vær opmærksom – de må ikke blive brændt på toppen
    10. Lad dem køle af på en rist
  • Saftige boller

    Saftige boller

    Der findes mange forskellige variationer, når det kommer til helt almindelige boller bagt på hvedemel. Her er en af de mange afarter, der efterhånden findes, og denne er centreret omkring bollens saftighed, der får den til at skille sig ud fra mængden. Her er der tale om en velsmagende bolle, der er let at lave, og som samtidig er særdeles saftig. Perfekt til børnefødselsdag eller eftermiddagskaffe. Opskriften er på 12-15 boller afhængigt af størrelsen.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 25 g gær
    • 500g mel
    • 2,5 dl. mælk (25-30 grader)
    • 80g sukker
    • 1/2 tsk. stødt kardemomme
    • 1/8 tsk. salt
    • 2 små æg
    • 75g smør, skåret i tern
    • 100g rosiner (cirka)

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Læg rosinerne i vand
    2. Varm mælken meget lidt (25-30 grader)
    3. Kom alle ingredienserne i undtagen smør og rosiner
    4. Ælt dejen (foodprocessor) i 10 minutter ved lav hastighed, indtil dejen er glat
    5. Tilsæt koldt smør i små tern – lidt ad gangen
    6. Ælt i yderligere 10 minutter
    7. Når smørret er æltet godt ind i dejen, hældes vandet fra rosinerne, der hurtigt æltes ind i dejen
    8. Anbring dejen i en egnet skål, så dejen kan stige for alvor
    9. Dæk med plastfolie og placer skålen et varmt sted
    10. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse (cirka en time)
    11. Del dejen i 15 små bolde eller 12 lidt større og rul dem ud
    12. Læg dem på bagepladen med bagepapir og dæk med plastfolie
    13. Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse – 20-30 minutter
    14. Pensl bollerne med let pisket æg og placer dem hurtigt i ovnen
    15. Bag bollerne ved 200 grader i 12 minutter – indtil de får en pæn, gylden farve
  • Luftige boller

    Luftige boller

    Der findes et utal af forskellige opskrifter på helt almindelige boller, og når man begiver sig i kast med noget så simpelt, giver det god mening at gøre det ordentligt. Derfor bør man, hvis man står over for en større bolleproduktion, helt klart overveje netop denne opskrift, fordi der udover at være lagt fokus på smagen også fokuseres på konsistensen og den meget afgørende luftighed. Opskriften er til 50 boller.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 1 liter mælk
    • 300g sukker
    • 100g smør
    • 2 pakke gær
    • 2 æg
    • 1,5 kg hvedemel (cirka)
    • 1 tsk. bagepulver
    • 2-3 tsk. vaniljeekstrakt
    • 2 tsk. kardemomme

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Bland kogende mælk, sukker og smør
    2. Lad det køle
    3. Tilsæt gær
    4. Tilsæt æg og alle de tørre ingredienser
    5. Del dejen i 50 lige store stykker og rul bollerne ud med det samme
    6. Læg dem på bagepapir på en bageplade og lad dem hæve i halvanden til to timer
    7. Pensl bollerne med et pisket æg, hvis du ønsker en glat overflade
    8. Bages i midten af ovnen ved 200 grader i cirka 10-15 minutter
  • “Sunde” nemme boller

    “Sunde” nemme boller

    Navnet på disse boller er faktisk sundere boller, da alt jo er relativt. Til disse boller er der dog tilføjet en vis grad af sundhed, der ikke har været at finde i majoriteten af de efterhånden talrige bolleopskrifter baseret på brugen af hvedemel, og det er derfor, at det helt klart kan anbefales at prøve kræfter med lige netop denne opskrift. Den er nem at gå til, og resultatet er altid velsmagende og sundt. Lige som det skal være!

    [widgets_on_pages id=square]

    Ingredienser og fremgangsmåde

    1. 200 gram margarine smeltes
    2. Bland 1 dl. appelsinjuice og en pakke kvark
    3. Tilsæt vand, indtil du har 7 dl væske
    4. Væsken hældes i den smeltede margarine og varmes op til 37 grader
    5. I en skål blandes 200g farin og 2 tsk. kardemomme
    6. Opløs 1 pakke gær i lidt af væsken og tilsæt det til resten af væsken
    7. Så tilsættes 1,6 liter speltmel, så dejen bliver forholdsvis fast
    8. Dejen overdækkes og placeres et varmt sted, indtil den når dobbelt størrelse
    9. Rulles til 32 boller, der sættes til hævning igen, inden de piskes med æg
    10. Bages ved 225 grader i 12 minutter
  • Pizzaboller

    Pizzaboller

    Kims chips har i en længere årrække benyttet sig af vendingen: når du er sulten for sjov, og lige præcis denne vending er vel meget passende, når det kommer til disse pizzaboller. Ikke fordi de er vildt usunde eller uegnede på nogen måder, men smagen er god, og så er det et perfekt mellemmåltid. Opskriften er til 18 forholdsvis store pizzaboller, der bare er lidt sjovere end så mange andre boller.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]
    Dej:

    • 1,2 kg mel (cirka)
    • 2 tsk. salt
    • 175g smeltet smør
    • 5 dl. mælk, opvarmet til cirka 37 grader
    • 2 dl. vand, opvarmet til cirka 37 grader
    • 75g gær

    Fyld:

    • Lidt olie til stegning
    • 1 løg (lille)
    • 4 fed hvidløg
    • 300g hakkekød
    • 140g tomatpure
    • 1,5 ml. vand
    • 1 dåse hakkede tomater
    • 2 tsk. basilikum, tørret
    • 2 tsk. oregano, tørret
    • 1 tsk. chilisauce, stærk
    • 2 tsk. cilisaus – sur/sødsovs
    • Salt
    • Peber
    • Sukker
    • 250g blandet revet ost (cheddar, mozzarella osv.)

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Smelt smørret
    2. Tilsæt gær
    3. Bland smør og mel
    4. Tilsæt resten af ingredienserne
    5. Dejen skal være klistret; når den er det, skal den hæve i en god times tid
    6. Del dejen i 18 og form dem, så der kan ligge fyld på toppen
    7. Hak løg og hvidløg og svits dem et par minutter på en varm pande
    8. Tilføj kødet, og når det er brunet kan du tilsætte alt undtagen ost, salt, peber og sukker
    9. Lad det stå og smag det så til med salt, peber og sukker
    10. Lad det simre igen
    11. Hæld fyldet på bollerne og drys med ost, inden bollerne sættes i ovnen i cirka 12 minutter ved 225 grader
  • Nemme boller II

    Nemme boller II

    Det her er muligvis opskriften på verdens bedste og nemmeste boller, der kombinerer en fantastisk konsistens med boldens milde, elskede og velkendte smag. De er nemme at lave, og så er resultatet altid uovertruffet. Opskriften er på i alt 50 velsmagende boller.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 1 liter mælk
    • 300g smør
    • 250g flormelis
    • 100g gær
    • 1/2 tsk. kardemomme (valgfrit)
    • Cirka 1,5 kg hvedemel
    • 1 pisket æg til glasur

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Hæld mælk og smør i en stor gryde og varm den, til den er cirka 40 grader varm Mens det varmes op, tilsættes pulveriseret sukker
    2. Rør godt
    3. Lad det køle af, til blandingen når de 37 grader, og tilsæt gær
    4. Hæld halvdelen af melet i en skål
    5. Hæld væsken over melet og begynd at blande ved lav hastighed – håndmizer
    6. Tilsæt mere og mere mel, indtil du har en glat og fin dej
    7. Øg hastigheden på mixeren og juster, hvis nødvendigt, med mere mel
    8. Ælt dejen i mindst 5 minutter¨
    9. Dæk skålen og lad den hæve i 1 time, eller til dejen har nået dobbelt størrelse
    10. Brug kun lidt mel, når dejen lægges ud på en bord og deles i 50 stykker
    11. Placer bollerne på en bageplade og lad dem hæve i cirka 30 minutter
    12. Forvarm ovnen til 230 grader
    13. Pisk æg og pensl bollerne inden bagning
    14. Bag bollerne midt i ovnen ved 10-12 minutter
  • Boller med vaniljecreme

    Boller med vaniljecreme

    Nogle gange er der bare ikke tid og overskud til det helt store gastronomiske arrangement, andre gange er der bare ikke brug for det. Derfor får du her opskriften på lette og velsmagende vaniljeboller, der gør sig godt i de fleste sammenhænge, men er indbegrebet af adjektiver enkle og simple. Opskriften er til 20 dejlige boller.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 100g smør
    • 1 ½ dl. mælk
    • 1 ½ dl. vand
    • 50g gær
    • 1 tsk. kardemomme
    • 1 dl. sukker
    • 1 liter mel

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Smelt smør og tilsæt mælk og vand
    2. Tilsæt gær, når blandingen er 37 grader varm
    3. Tilsæt salt og kardemomme
    4. Tilsæt mel og rør det hele godt sammen
    5. Lad dejen hæve, til den er dobbelt så stor – cirka 1 time
    6. Rul dejen ud og skær den i crika 20 lige store stykker
    7. Put en klat vaniljecreme i midten af hver ”pandekager”
    8. Fold dejen sammen, så vaniljecremen ikke løber ud og form 20 boller
    9. Placer bollerne på en bageplade med bagepapir
    10. Lad bollerne hæve under et klæde i 30 minutter
    11. Bages ved 225 grader i 10-15 minutter
    12. Afkøl på bagerist
    13. Drys flormelis over bollerne og server dem så
  • Enkle hvedeboller

    Enkle hvedeboller

    De fleste har vel en nostalgisk eller lettere romantisk forestilling om et glas varm kakao og nybagte boller på en kold regnvejrsdag. Her får du opskriften på superenkle hvedeboller, der er nemme at lave og kan være et led i at udleve netop denne drøm. Ingredienserne er få og resultatet rigtig godt. Det er bare med at komme i gang, også selvom det ikke regner. Boller kan man altid servere. Opskriften er til 16 velsmagende hvedeboller.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 1 pakke gær
    • 5 dl. mælk
    • 100g margarine
    • 200g sukker
    • 1 kg mel (cirka)

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Bland mel, sukker og gær
    2. Smelt margarinen
    3. Varm mælken, så det er lunkent og bland det med smørret
    4. Hæld mælke- og smørblandingen i melet, mens du blander
    5. Ælt dejen i 5 minutter
    6. Lad den hæve i 45 minutter
    7. Ælt dejen godt, når den er færdig med at hæve og del den i 16 lige store stykker
    8. Rul kugler uden at ælte dejen for meget
    9. Lad bollerne hæve i minimum 30 minutter
    10. Forvarm ovnen til 210 grader
    11. Pensl bollerne med æg eller smør og bag dem i cirka 12-15 minutter
  • Rosinboller

    Rosinboller

    Rosinens sødme er et perfekt akkompagnement til den diskrete, men populære smag af hvede, der optræder hos den velkendte thebolle. Her er opskriften på en rosinbolle, der kan nydes til kaffen, og som har en fin, sødlig smag, der bestemt ikke skal underkendes. Opskriften er nem at lave, og man er garanteret et herligt resultat.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 10 dl. mel
    • 1 dl. sukker
    • 100g smeltet smør
    • 3,5 dl. mælk
    • 1 æg
    • 50g gær
    • Rosiner

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Start med at hælde halvdelen af melet, sukkeret og ægget i en skål
    2. Smelt smørret
    3. Tilsæt mælken og lad det blive lunkent
    4. Opløs gæren i den lunkne smør- og mælkeblanding
    5. Tilsæt mælkeblandingen til mel, sukker og æg og brug en mixer
    6. Tilsæt så rosiner (du bestemmer selv hvor mange)
    7. Tilsæt så gradvist det resterende mel, indtil dejen er glat
    8. Derefter sættes dejen til hæve i 40-50 minutter, indtil den har dobbelt størrelse
    9. Rul dejen til boller og lad dem hæve yderligere, til de igen når dobbelt størrelse
    10. Forvarm ovnen til 250 grader og sæt dem i ovnen i 8-10 minutter
  • Müsliboller II

    Müsliboller II

    Boller behøver ikke nødvendigvis at være bagt udelukkende på hvedemel. De kan faktisk godt være forholdsvis sunde og velsmagende på samme tid. Det er denne opskrift et bevis på. Her får du en opskrift, der kombinerer velsmag med sundhed. Denne kombination er udlevet i en super lækker müslibolle, der er nem at lave.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 3 1/2 dl. vand
    • 25g gær
    • 300g mel
    • 100g havregryn
    • 100g hvede, groft
    • 50g solsikkefrø
    • 10g havsalt
    • 50g hakkede valnødder
    • 50g hakkede abrikoser
    • 50g rosiner

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Bland gæren i 3 dl. vand
    2. Hak abrikoser og valnødder
    3. Hæld mel, havre, solsikkefrø, salt, abrikoser, rosiner og valnødder i en skål
    4. Tilsæt gær
    5. Ælt dejen godt og tilsæt det resterende vand
    6. Lad dejen hæve i 1 time
    7. Put noget mel på en overflade og ælt dejen med hænderne
    8. Rul dejen til en pølse, del den i lige store stykker alt afhængigt af bollernes størrelse
    9. Rul klumper til boller og placer dem på en bageplade med bagepapir
    10. Lad dem hvile i 20 minutter
    11. Pensl med vand eller æg og drys evt. solsikkefrø på toppen
    12. Bages midt i ovnen ved 220 grader i 10-15 minutter
  • Glutenfri kardemomme boller med chokolade

    Glutenfri kardemomme boller med chokolade

    Når vi taler bagværk, findes der mange variationer af den velkendte chokoladebolle. Her er en af de lidt mere avancerede.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 50 gram gær
    • 100 gram margarine
    • 5 dl mælk
    • 2 spsk. Fiberhusk
    • 1 økologisk æg
    • 1/2 dl sukker
    • 1 spsk. stødt kardemomme
    • 1 tsk. salt
    • 12-13 dl glutenfri mel
    • 200 gram mælkechokolade
    • 50 gram mørk chokolade

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Smuldr gær i en stor skål
    2. Smelt margarinen sammen med mælken i en gryde og lad det køle af, indtil det når de 37 grader
    3. Hæld det over gæren og rør, indtil gæren er opløst
    4. Tilføj fiberhusken og rør
    5. Lad det stå i 10 minutter
    6. Tilsæt ægget og pisk
    7. Tilsæt sukker, kardemomme og salt
    8. Tilsæt melet, lidt ad gangen, indtil du kan se, at dejen er klumpfri og løsrevet fra kanterne. Den sidste smule mel bruges til udrulningen
    9. Lad det hæve i 30 minutter med et viskestykke, gerne et lunt sted
    10. Ælt herefter dejen, der skal være glat, og del i så mange boller, du synes
    11. Hak chokoladen og tage en klump dej i hånden
    12. Ælt det med chokoladestykkerne, så det bliver til en kugle uden megen synlig chokolade
    13. Lad dem hæve under et viskestykke i yderligere 30 minutter
    14. Forvarm ovnen til 250 grader
    15. Smelt lidt smør og pensl bollerne med det eller olie
    16. Lad bollerne bages i 10 minutter og lad dem køle lidt
    17. Smelt chokoladen over et vandbad og dekorer de afkølede boller med den flydende chokolade

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://cakingmyday.blogspot.se/2012/06/glutenfria-kardemummabullar-med.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Glutenfri kanelsnegle

    Glutenfri kanelsnegle

    Hvem siger, at kanelsnegle kun er for folk, der kan tåle gluten? Det er nok de færreste, der går rundt og siger lige netop det, men er man glutenintolerant og en hund efter kanelsnegle, er der råd at hente. Disse kanelsnegle nemlig er uden gluten.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 150g smør
    • 50g gær
    • 2 dl. fiberhusk
    • 5 dl. mælk
    • 1 dl. lys sirup
    • 1½ dl. kvark
    • ½ tsk. salt
    • 1 dl. melis
    • 1kg glutenfri melmix

    Fyld:

    • Smør
    • Sukker
    • Kanel

    Pynt

    • Mandelflager
    • 1 pisket æg
    • Perlesukker

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Smelt smørret og tilsæt mælken
    2. Vent, til væsken bliver lunken, og smuldr gæren heri. Rør dernæst, til gæren opløses
    3. Tilføj fiberhusken og lad det stå i 10 minutter
    4. Efter 10 minutter tilsættes de øvrige ingredienser
    5. Lad ingredienserne arbejde i maskinen i mindst 10 minutter
    6. Lad derefter dejen hæve i 40 minutter under en et viskestykke
    7. Når dejen er klar, placeres den på et meldrysset bord (glutenfri melmix selvfølgelig)
    8. Ælt dejen, så den er glat, og del den herefter i 2 dele
    9. Rul dejen ud, spred fyldet og drys med sukker og kanel, inden dejen rulles op og deles i 20-24 stykker
    10. Placer dem de ikke-bagte snegle på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i 20 minutter under et klæde
    11. Gentag med den 2. del
    12. Pensl sneglene med pisket æg og drys perlesukker og mandelflager henover de næsten færdige snegle
    13. Bages ved 250 grader midt i ovnen i 10 minutter

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://bamseshonung.blogspot.se/2011/02/kanelbullar-glutenfria.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Burgerboller

    Burgerboller

    Det er altid lækkert med en god burger, og bager man brødet selv, kan en sådan faktisk være både sund, nærende og usandsynligt velsmagende. Denne opskrift er til 20 burgerboller.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 50g gær
    • 5 dl mælk
    • 1 dl olie
    • 1 tsk. salt
    • 1 tsk. sukker
    • 1/2 dl hvedeklid
    • 1/2 dl hvedekim
    • 4 dl rugmel
    • 2 dl hvedemel
    • 6 dl fuldkornshvedemel

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Smuldre gæren i en skål
    2. Varm mælk og olie i en gryde, indtil det er blevet 37 grader
    3. Hæld noget af væsken over gæren og rør, indtil gæren er opløst
    4. Hæld resten af væsken over i skålen og tilsæt salt, sukker, klid og hvedekim
    5. Tilsæt mel og 3 kopper mel, fuldkorn og ælt dejen
    6. Tilsæt det resterende mel og fuldkornsmelet, når dejen er glat
    7. Drys med lidt mel og lad dejen hæve i 30-40 minutter i løbet
    8. Placer dejen på et meldrysset bord og ælt den
    9. Del dejen i to og opdel hver portion i 10 stykker
    10. Rul eller tryk hver bolle flad – omkring 10 cm i diameter
    11. Placer på en bageplade med bagepapir og lad dem stige yderligere et klæde i cirka 30 minutter
    12. Pensl med pisket æg
    13. Bages i ovnen ved 225 grader i 8-12 minutter. Varmluftovn 200 grader

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://minmatblogg.blogspot.se/2011/04/hamburgerbrod.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Gulerods- og havreboller

    Gulerods- og havreboller

    Der er ikke noget som en dejlig, grovbolle! Her er en opskrift på 8 store grovboller og et brød – alt sammen lavet på gulerod og havre.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 100g havregryn + 2 dl vand
    • 75 g havregryn
    • 2 dl vand
    • 10g gær
    • 1 dl surdej
    • 130g revet gulerod (én stor eller to mindre)
    • 600g hvedemel
    • 60 g hele hørfrø
    • 60g solsikkefrø
    • 1 spsk. salt

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Kog 2 dl vand og hæld det over havregrynene (100g)
    2. Lad havregrynene (75g) simre i 2 kopper vand i cirka 5 minutter
    3. Lad det hele stå i en time
    4. Opløs gæren i vand
    5. Bland de to havremasser med gær, frø og mel og sæt kokkeassistenten på lav hastighed i 5 minutter
    6. Tilsæt salt, øg hastigheden i omkring 4 minutter, indtil dejen former sig til en kugle
    7. Dæk skålen med plastik og lad dejen hæve i 1 1/2 time ved stuetemperatur
    8. Rør rundt og lad stå i endnu en time
    9. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i to dele
    10. Form et brød og læg det i en smurt form
    11. Form resten til kugler og dæk dem med et håndklæde, så de kan hæve i en times tid
    12. Forvarm ovnen til 250 grader og bag bollerne i cirka 15 minutter, og brødet omkring 40 minutter
    13. Lad afkøle på en rist uden en køkkenrulle

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://baka-smaka.blogspot.se/2010/05/morot-havre.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Små og gode rugboller

    Små og gode rugboller

    Der er ikke meget, der slår duften af nybagt brød. Så skulle det da lige være smagen af nybagt brød. Her er opskriften på små og lækre rugboller, der kan spises, som de er, eller bruges som sandwichbrød. Opskriften er til cirka 14 boller.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 5 dl mælk
    • 50g smør
    • 1 pakke gær
    • 2 tsk. salt
    • 3 spsk. brødsirup
    • 5 dl rugmel
    • Omkring 12 dl mel

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Gæren smuldres i en skål
    2. Smelt margarinen sammen med mælken i en gryde
    3. Lad væsken være 37 grader
    4. Tilføj siruppen
    5. Hæld væsken over gæren og rør, til gæren er opløst fuldstændigt
    6. Derefter tilsættes næsten alt melet – gem et par deciliter mel til udrulningen
    7. Ælt dejen i cirka 5-10 minutter
    8. Tilsæt mere mel om nødvendigt. Dejen skal ikke være for klæbrig
    9. Lad dejen hæve i skålen under viskestykke i cirka 20 minutter
    10. Læg dejen på et meldrysset bord
    11. Del dejen i cirka 14 lige store stykker
    12. Form til boller og læg dem til hævning på en bageplade med bagepapir
    13. Lad dem hæve under et klæde i yderligere 30 minutter
    14. Skær på langs, så bollerne får mindre indsnit
    15. Bage dem derefter i 10 minutter ved 225 grader

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://ensmakavkarin.com/2013/01/07/sma-och-goda-ragbullar/. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Grove gulerodsboller med græskarkerner

    Grove gulerodsboller med græskarkerner

    Dette er opskriften på den perfekte efterårsbolle inspireret af madlavning med rodfrugter. Man behøver ikke at bruge grahamsmel og hvedemel, resultatet bliver stensikkert godt alligevel. Opskriften er til 6-8 boller.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 50g gær
    • 5 dl mælk
    • 1,5 tsk. salt
    • 2 ituskårne gulerødder
    • 3 dl grahamsmel
    • 9-10 dl hvedemel
    • Græskarkerner til pynt

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Forvarm ovnen til 225 grader
    2. Gæren smuldres i en skål
    3. Opvarm mælken til 37 grader og opløs gæren i mælken, som selvfølgelig hældes i skålen
    4. Tilsæt salt, revne gulerødder og grahamsmel
    5. Arbejd med dejen, så dejen til sidst bliver glat, men klæbrig
    6. Lad dejen hæve i cirka 45 minutter under et klæde
    7. Placer dejen på et meldrysset bord og ælt i et par minutter
    8. Del dejen i 6-8 stykker og læg stykkerne på en bageplade med bagepapir
    9. Lad hæve bollerne hæve i cirka 30 minutter
    10. Pensl bollerne med koldt vand og drys med græskarkerner
    11. Bages i cirka 15 minutter, indtil bollerne får en fin og lysebrun farve
    12. Lad afkøle på en rist

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://allagodating.se/2012/10/21/grova-morotsbullar-med-pumpafron/. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Figenboller

    Figenboller

    Vi spiser især tørrede figner til jul, men vidste du, at du kan faktisk også bruge dem i bagværk? Fx bliver disse figenboller bliver helt vildt lækre.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 125g tørrede figner
    • 1½ dl hørfrø
    • 3 dl kogende vand
    • 1 pakke gær
    • 3 dl lunkent vand
    • 2 spsk. olie eller flydende fedtstof
    • 6 dl mel

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Skær stilkene fra fignerne og hak dem
    2. Figner og hørfrø blandes i en skål
    3. Hæld kogende vand i skålen
    4. Lad blandingen afkøle til 37 grader
    5. Opløs gæren i det lunkne vand og hæld det i skålen
    6. Tilsæt olie, salt og mel
    7. Arbejd med dejen, til den bliver glat
    8. Lad den hæve i cirka 40 minutter
    9. Placer dejen på et meldrysset bord og ælt indtil glat
    10. Del en længere pølse i 25 stykker
    11. Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i cirka 30 minutter.
    12. Bag bollerne omkring 8-10 min. ved 250 grader
    13. Lad dem afkøle på en rist under et klæde

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://smattgott.blogspot.se/2011/07/oliv-och-rosmarinbaguetter-och.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.